Artikler

Tilbage til oversigten

Bæstet er tilbage

Af Tue Madsen; NRG nr. 8 d. 01-03-1998

Bæstets nummer er kommet op igen. Iron Maiden har barslet med album nummer 11, ”Virtual XI”. Tue Madsen fik en snak med en fuldstændig overstadig Dave Murray om succes, playstation og lidt Iron Maiden.

Iron Maiden har prøvet det hele. Fra starten var det en kamp mod punken og for retten til at bære det længste garn. Ingen gad høre langhåret heavy metal i 1977, alle havde grønt hår og sikkerhedsnåle i kinderne (altså ikke de kinder). Alle.
En lille samling musikere ville det anderledes og spillede for sig selv og deres nittebælter. Det oprør punken havde været og nu var groet fast i, blev nu heavy metallens kamp. Energien og lyden var ikke så meget anderledes end Sex Pistols og dog var det noget helt andet. Sammen med nogle andre famøse bands, f.eks. Saxon, kom der gang i scenen. Iron Maiden var nok dem der nåede længst ud på den anden side. Som guitaristen Dave Murray udtrykker det:
”Der var en periode på ca. syv år fra 1983 til 1990 hvor vores fødder ikke rørte jorden.”
Nej, Iron Maidens fødder rørte ikke jorden, de rørte til gengæld en masse stadions og kæmpe festivaler i hele verden. De var de største, bare spørg Lars Ulrich.
Men hvad der ryger op må også komme ned, og de sidste par år har ikke helt lignet fordumstider. Eller sådan ser det i hvert fald ud herfra hvor jeg sidder, men Dave Murray har en anden mening.
”I gamle dage solgte vi måske 4-5 millioner plader men ”The X-Factor” [Iron Maidens kraftigt ufede forrige plade] solgte alligevel en million styk. Så jeg ser ikke os selv som stået helt af rotteræset. En million er stadig nok til at retfærdiggøre vores fortsatte eksistens.”
”I år har vi vores nye album der kommer ud, vi har et Playstation/Pc-spil der kommer senere på året, der kommer en bog og vi skal ud og turnere i et år. I år fokuserer vi igen på Maiden og vi er glade for at komme ud af busken igen.”
”Denne gang har vi en meget større produktion med ud på turne. Det bliver et større show med lys og alting. Der går jo rygter om at metal is back, så nu går vi ud og ser på det og om et års tid ved vi det selv.”

Ny generation af fans

Siden Nirvana væltede verden er det gået en smule ned af bakke for så stolte bands som Krokus, Scorpions, Saxon osv. Traditionel britisk heavy metal er ikke den trendy ting her i sen-halvfemserne. Står Iron Maiden lidt ude på sidelinien og kigger på eller hvad?
”Vi synes ikke selv vi står ude på nogen som helst sidelinie. Vi er bare kørt videre som vi ville have gjort uanset hvad. Der er en ny generation af fans for os nu. Jeg tror ikke der er så mange af vores fans fra midt-firserne, der stadig hører Maiden. De er ti år ældre og deres smag har ændret sig. Men vi har fået mange nye fans. På den sidste turne, som kun er 1½ år siden, var der en masse fans som ikke var ældre end tolv år. Der er en ny generation derude som er klar til Iron Maiden. Men det er ikke lige så mange som for ti år siden, en million plader er dog stadig en del at sælge.”
I vore dage er der flere og flere kunstnere der når ud til et publikum via computerspil. En rute Iron Maiden nu også tager. I forbindelse med ”Virtual XI” kommer der et Playstaion-spil, hvor man skal lede Eddie, Iron Maidens mangeårige maskot, igennem de forskellige covers han har prydet gennem årene.
”Spillet hedder ”Ed Hunter”. Det firma som lavede spillet har så også lavet en video til os, som indeholder dele af spillet og noget film af os der spiller live. SÅ putter de os ind i denne computerverden med masser af special effects. Jeg synes ideen med at gøre Eddie til en computerperson er perfekt. Han har jo været det engang.”
Ja, hende omkring ”Wasted Years” var Eddie lige ved at gå op i limningen og forsvinde ind i gabet på en computer.
”Der vil også være Iron Maiden musik i spillet som kører nedenunder hele tiden. Det er jo ikke noget med at Iron Maiden bliver til computermusik. VI spiller stadig rigtige instrumenter. Bas, guitar og trommer. Der er en fin balance mellem at bruge computerteknologi i studiet for at gøre ting nemmere og lade teknologien tage over. Det vil ikke ske for os, vi vil altid foretrække at spille selv.”
”Vi har lavet denne plade på samme måde som vi altid har gjort. Jeg kommer over til Steve et par gange. Så viser han mig nogle ideer til tekster og musik. Jeg viser ham så et par akkorder jeg gerne vil have med. Steve er en stor sangskriver og arrangør. Der sker altid en helt masse i hans sange. Der er selvfølgelig et omkvæd og vers, men så er der altid en masse andet der foregår. Det er hans store talent. På samme måde er vi andre så også gået sammen om at skrive nogle sange. Til sidst havde vi tolv sange i alt og de varede godt halvanden time, hvilket vi synes var for meget. Vi ville ikke udsende et dobbeltalbum, fordi det havde vi lige gjort med ”The Best Of The Beast” . SÅ vi overlod det til Steve, og han valgte så de otte sange, der er på albummet. Så vi har fire sange i overskud, som vi så bruger på den næste plade.”
”Steve Harris producerede og Nigel Green var teknikker. Vi gjorde som vi plejer. Nicko [McBrain, trommer] ville komme i studiet og spille dem ind, og så direkte hjem til Florida og spille golf. Resten af os bliver der så og bygger sangene op under Steves vejledning. Steve er vældig god til at få det bedste ud af os alle sammen. Blaze Bayley har virkelig forbedret sig også. Det er som om han er en helt ny sanger.”

Reunion eller ej?

Blaze Bayley (der afløste mestersangeren Bruce Dickinson – red.) vil nok altid blive diskuteret kraftigt.
”Vi turnerede et år efter ”The X-Factor”, og der har han virkelig fået bygget selvtillid op og udviklet sig. Hvis du lytter til et nummer som ”The Clansman”, kan du høre ham gøre alt lige fra hvisken til snakken og sågar synger han. Han bruger hele sit register nu. Vi er meget stolte over dette album.”
I 1993 forlod Bruce Dickinson Maiden for at koncentrere sig om en solokarriere. Siden hans afgang har Iron Maiden ikke været det samme. Konstant går snakken om en reunion. Ikke mindst nu, hvor Adrian Smith (tidligere Maiden-guitarist – red.) har fundet sammen med Bruce Dickinson, og Paul Di’Anno (Maidens sanger på de to første albums – red.) er sammen med Dennis Stratton (guitarist på Maidens første album – red.) i et band, der hedder The Original Maiden.
”Jeg har været venner med Adrian siden jeg lærte at gå, og vi ser stadig hinanden. Ham og Bruce har lavet en plade sammen og han har lavet en soloplade, som han bad mig spille på. Men en reunion vil ikke ske lige nu og her. Vi er simpelthen forpligtet andetsteds i det næste år. Det kunne måske være sjovt for fansene, men man skal ikke glemme, at de er disse personer, som gik ud af bandet, fordi de ikke syntes, det var sjovt mere, de blev ikke smidt ud.”
Ikke nogen 100 % afvisning vil jeg sige. Men Iron Maiden har skiftet medlemmer flere gange end jeg har skiftet underbukser i år, så bare det af få dem opsporet kunne blive et problem. Men Iron Maiden har i hvert fald ikke tænkt sig at rulle op og dø lige med det første.




-Gengivet med tilladelse fra Tue Madsen og Kennie Bendixen Deigaard, NRG.