Tilbage til oversigten
Maiden heaven
Af Martin Robert Nielsen; Gaffa - Roskilde Daily # 6 d. 28-06-2003
Bruce Dickinson ligner alt andet end et heavy metal-ikon, når han sidder bag styrepinden i et rutefly og med blid stemme fortæller om sin fascination af:
”Jump in the cockpit and start
up the engines
Remove all the wheelblocks,
there’s no time to waste
Gathering speed as we head
down the runway
Gotta get airborne before
it’s too late”
Ordene stammer fra Iron Maidens klassiker, Aces High, men take-off er knap så dramatisk, da Flight Number 101, en fyldt Boeing 737, fredag morgen letter fra Keflavik på Island og sætter kurs mod København. Uden for kredsen af hardcore-fans er det kun de færreste, der ved, at Bruce Dickinson har et borgerligt arbejde som professionel pilot. Sammenlagt fem måneder om året flyver den tatoverede millionær intetanende passagerer rundt i verden, og i øjeblikket er han ansat hos det islandske lavprisselskab, Iceland Express.
Tyve timers arbejdsdag
- Jeg har altid været fascineret af flyvemaskiner, og for 11 år siden fik jeg mit første flyvercertifikat. Det blev en lidenskab, og jeg besluttede, at jeg ville være rigtig pilot og ikke bare flyve rundt for sjov. Så jeg fortsatte med at uddanne mig, og for to år siden fik jeg certifikat som professionel luftfartspilot.
I sin blå uniform ligner Bruce Dickinson alt andet end en heavy metal-stjerne, og han taler blidt og roligt. Snart skal han videre mod Roskilde Festival, hvor resten af bandet venter på ham, men Dickinson har allerede haft en lang arbejdsdag.
- Jeg stod op klokken fire i morges. I går aftes havde jeg en tur fra London til Reykjavik, hvor jeg overnattede på Hotel Keflavik, og dagen startede med de sædvanlige rutiner inden afgang klokken 7:30.
Anonym i cockpittet
At en hovedrig rockstjerne begynder at flyve er ikke så overraskende. Det påtrængende spørgsmål er: Hvorfor flyver han rutefart?
- Livet ville være kedeligt, hvis man ikke havde noget at stå op til hver morgen. Jeg gider ikke bare sidde på min røv. Iron Maiden arbejder jo ikke året rundt, og så kan jeg lige så godt bruge tiden på at flyve.
”First Officer” om dagen og feteret heavysanger om aftenen. Hvordan kombinerer man to så forskellige erhverv uden at blive skizofren?
- Det har jeg ingen problemer med. Der er de mest mærkværdige mennesker i pilot-branchen. Professionelle jazzmusikere, skuespillere, alle mulige forskellige baggrunde. Jeg har ikke mødt nogen undren eller skepsis over for mit andet job, men jeg går heller ikke og skilter med det. Jeg er bare en ganske almindelig pilot, fortæller Dickinson.
Men hvad med passagerne? Hvad siger de til at lægge deres liv i hænderne på en heavysanger?
- De opdager det næsten aldrig. Sikkerhedsreglerne er strenge, og døren til cockpittet bliver først åbnet, når vi er landet, og så har passagererne altid travlt med at komme ud af maskinen. Jo, det hænder da, at nogen genkender mig i lufthavnen og beder om en autograf, og så ordner vi da bare det.
Kasket frem for spandex
Det er heller ikke nemt at gætte identiteten bag højtalerstemmen, som annoncerer ankomsten til Kastrup og fortæller løst og fast om vejret i København, mens Boeingen glider over Roskilde og festivalpladsen. To forskellige verdner, og sådan skal det forblive. Det ene job skal ikke promovere det andet, og Dickinsons arbejdsgiver, Iceland Express, giver ham skudsmålet som en dybt seriøs, hårdarbejdende og dygtig pilot. Det er ikke berømmelsen, der har skaffet ham en plads på det forreste sæde i flyet.
- Jeg tager mit arbejde meget alvorligt, og jeg må også tilstå, at jeg har ambitioner indenfor faget. Jeg er lykkelig over at være ”First Officer”, men som alle andre co-piloter drømmer jeg om at luftkaptajn engang. Der er lang vej endnu, men hvem ved, hvad jeg laver om fem eller ti år? Jeg hopper i hvert fald ikke rundt i spantexbukser som 55-årig.
Iron Maiden skal bruge sommeren på at gennemføre deres verdensturné, inden deres 13. album udgives til september. Onsdag spillede de i Paris, og lørdag hedder koncertstedet Stockholm. Tidsplanen er stram, og bandet har lejet en Learjet som transportmiddel, men da har Dickinson holdt fyraften.
- Det er dejligt at kunne sætte sig ud i flyet og blive transporteret rundt af to professionelle piloter. Det nyder jeg. Så føler jeg virkelig, jeg har fri. For to år siden fløj jeg selv under Iron Maidens tour, men dengang var jeg heller ikke fastansat.
Flyv med Bruce
Dickinson skal videre. Som han triller gennem ankomstterminalen med sin samsonite på hjul, virker han veloplagt og fyldt med energi bag den stilfærdige overflade. Men igen, hvorfor rakke rundt mellem forskellige lufthavne, når han kunne tilbringe tiden blandt skyerne i sin åbne bi-plan fra 1948? Svaret falder efter em sekundlang tænkepause.
- Nej, det er rigtigt, at jeg ikke behøver at flyve rutefart. Jeg har penge nok til at lade være. Men jeg har også så mange penge, at jeg ikke behøver synge i Iron Maiden!
Hvis man har lyst til at flyve en tur med Bruce Dickinson, er mulighederne gode. Iceland Express forlanger 1300 kroner for en returbillet, København – Reykjavik, og Dickinson har ingen planer om at skifte arbejde.
Gengivet med tilladelse fra Peter Ramsdal, Ansvarshavende redaktør, GAFFA A/S